Som der står på bagsiden:

Denne bog er en selvhjælpsbog.
"Hvordan man lever evigt"
hedder den.
Svaret er enkelt,
som alle svar på store spørgsmål er det.
Vanskelige svar er forbeholdt
videnskabsmænd og politikere.
Så altså:
Lad være med at dø -
så lever du.

Indholdet er en række - oftest ganske korte - tekster, der til tider kan minde om min yndlingsaversion aforismen, med de bedrevidende, selvfede betragtninger, men dog også indeholder længere digte der i sig afprøver den sorg der venter os alle.

For at du ikke skal læse
denne bog for tidligt
skriver jeg den for sent

Der venter dig en utrolig lettelse
når ormene graver dit blods metro ud

Hvis der forsvinder en håndfuld universer i sekundet
kan du vel nok acceptere din fnuglette afsked

Tusblå forsagthed
Græd med fred.
Tag barndommen med når du går.

Den lyd der vækker mig er min egen
fra en drøm om ulve der flyver
til det åbne vindue og en knitren.
Er det duggen der falder igen
eller er det kornets tørren?
En natsværmers bodsgang mod det forkerte vindue
er blot en lille fortvivlelse
En hånd strækkes frem i mørket
også den er min egen
Jeg håber du stadig er der
Langt langt væk inde i sengen kan jeg med en finger
snige mig under dit bryst
Først nu åbner jeg øjnene
Det er fuldmånen der knitrer
eller min elskedes hår
mens månen gør det gråt

Bibliotekernes lektørvurdering:

Digte om døden skrevet med humor og skønhed for de levende

Beskrivelse
Digtsamling, der lægger sig op ad Den Tibetanske Dødebog, men, som det hedder på bogens smudsomslag: "Hvor den tibetanske skal læses for den døde skal den hafniensiske læses for den levende." Omfangsmæssigt bevæger digtene sig fra en enkelt linje til en side til halvanden. Kompositorisk og tematisk er digtene spændt op mellem døden og livet, mørket og lyset, det uudsigelige og sproget, København (Hafnia) og dødens u-sted, som fx i dette digt, hvor der væves tråde ind mellem den københavnske metros udvikling, stress og livfuldhed og døden: "Der venter dig en utrolig lettelse / når ormene graver dit blods metro ud". Et andet sted hedder det: "Vær opmærksom på dine sansers opløsning / vær opmærksom på sprogets / Fortæl hvad du ikke kan mærke / på det sprog som du ikke har"

Vurdering
Fin og smuk (og sine steder sjov) digtsamling, som kan anbefales. Udover sorgbehandling kan den læses som en parodi på de mange selvhjælpsbøger, fx med flg. lakoniske råd til den, der er bange for at dø: "Lad være med at dø - så lever du."

Andre materialer om samme emne
Døden er et evigt tema i poesien, og særligt i 2018 er døden et stort tema. Se bl.a. Søren R. Fauth, Harald Voetmann, Klaus Høeck, Claus Grymer m.fl. Følgende digt kan læses som en eksplicit hilsen til Morten Søndergaards Døden er en del af mit navn : digt : "Døden bor i hvert eneste navn / Der er lige så mange ord for død / som der er navne i verden"